Behandlingsformer

Stenløse Kiropraktik er en kiropraktisk klinik som fokuserer på at gøre dit besøg så behageligt så muligt. Vi har altid patientens behov i fokus. Både i forbindelse med den indledende konsultation og de efterfølgende behandlinger. Det er vores mål at du kan føle dig tryg på vores kiropraktiske klinik.

På klinikken har vi 2 kiropraktorer, 1 massør og 4 sekretærer. Vi er en kiropraktisk klinik som har patienter fra hele Egedal og vi tager løbende nye patienter ind.

Kiropraktisk klinik med mange forskellige behandlinger

Vores behandlere er veluddannede inden for faget og vi tilbyder mange typer behandlinger på vores kiropraktiske klinik. Vi behandler således et væld af forskellige symptomer og skader. Både når det gælder muskler og led.

Blandt de symptomer og skader som vi behandler er:

Kontakt os

47 17 28 66

Helsevej 2
B 3660 Stenløse
info@stenlosekiropraktik.dk

Effektiv behandling af diskusprolaps – uden operation

Har du ondt i ryggen med smerter der stråler ned i benet, kan det skyldes at du har fået diskusprolaps. Mange tror at den eneste behandling af diskusprolaps der findes, er en operation men hos Stenløse Kiropraktik har vi gode erfaringer med behandlingsforløb som nedsætter smerterne og fjerner prolapsen. Du får et fast, strukturet forløb som har til formål at give dig en normal hverdag og hjælpe dig med at slippe af med din diskusprolaps.

Kontakt os og hør om forløbet med en diskusprolaps

Har du fået en diskusprolaps eller har ondt i ryggen er du velkommen til at kontakte os for at booke en tid eller hvis du ønsker en konsultation til behandling af diskusprolaps. Du kan ringe til os på telefon 47 17 28 66 mandag-torsdag 8-18 eller fredag 8-17.

Behandling af spædbørn

Der kan være flere årsager til at man skal have sin baby med til kiropraktor, men den typiske årsag er kolik. Det er en diagnose som ikke nødvendigvis betyder at lægen har fundet ud af hvad babyen fejler. Derfor kan en behandling af dit spædbarn hos vores kiropraktor hjælpe med at finde årsagen til at din baby ikke har det godt. Behandlingen tager naturligvis hensyn til den lille babys skrøbelig størrelse.

Kiropraktorbehandling af spædbørn

Behandlingen af spædbørn foregår med lette øvelser og bevægelser, så behandlingen foregår smertefrit for barnet. Mange børn nyder behandlingen og vi forsøger at gøre behandlingen så behagelig for spædbarnet som muligt. Derfor kan behandlingen foregå mens barnet får flaske eller bliver ammet.

Vi har stor erfaring på med kiropraktiske behandling af spædbørn. Husk at du kan få tilskud fra den offentlige sygesikring og/eller Sygesikring Danmark hvis du og dit barn har brug for kiropraktisk behandling af kolik.

 
Book en kiropraktisk behandling af din baby

Ønsker du at høre mere eller vil du booke en tid til dig og din baby? Så er du velkommen til at ringe på telefon 47 17 28 66 i vores åbningstid. Vi skræddersyr gerne et forløb efter jeres behov.

Vores kiropraktorer ser frem til at tage i mod dig og din baby.

Behandling af migræne

Migræne er en sygdom, der foresager hovedpine, som udspringer i migræneanfald. Et migræneanfald kan vare fra få timer til flere døgn. Årsagen til migræne er stadig ukendt. Det man ved er, at de store blodkar udenpå hjernen udvider sig under et anfald. Det er formentlig denne udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten.

Migræne kommer i to former; med eller uden aura, hvor aura er latin for ‘åndepust’ og kan tolkes som advarsels-symptomer, som viser sig som syns-, føle- og taleforstyrrelser.

Hvilke symptomer er der på migræne

Der er mange former for hovedpine, og det er vigtigt at stille den korrekte diagnose fra starten af, da de forskellige hovedpineformer, der findes, hver især kræver forskellige behandlinger. De tre mest almindelige typer hovedpine er nakkehovedpine, spændingshovedpine og migræne.

Spændingshovedpine er den mest almindelige type hovedpine der findes, og de fleste mennesker har oplevet spændingshovedpine i større eller mindre grad. Spændingshovedpine er i modsætning til migræne og nakkehovepine typisk dobbeltsidig og mere ”strammende” eller ”pressende” – som et pandebånd. Der er en generel opfattelse af at spændingshovedpine er forsaget af udløste muskelspændinger fra nakke og skuldre. Men flere undersøgelser viser, at det er hovedpinen som udløser muskelspændingerne.

Hvorfor får man migræneanfald

Det er stadig uvist hvad, der udløser et migræneanfald og teorierne er mange. Man mener at migræne er arveligt, men dette er stadig ikke bevist.


Diagnose

Kiropraktoren kan stille en diagnose ud fra en samtale og undersøgelse af kroppens led, muskler og nerver, og i nogle tilfælde vil det være nødvendigt med et røntgenbillede.

Behandling af migræne ved kiropraktor

Kiropraktisk behandling kan være rigtig gavnligt ved migræne. En kiropraktor kan ikke behandle selve migrænen, men reducere hyppigheden af anfald. Med manuelle teknikker og akupunktur, kan en kiropraktor afhjælpe de spændinger i nakke og skuldre, som er en medvirkende årsag til hyppigere migræneanfald.

Sportsskader – Behandling ved kiropraktor

Sportsskader dækker over skader som opstår akut ved idræt eller anden fysisk aktivitet, men også overbelastningsskade som langsomt forværes under længerevarende overbelastning af muskler og led.
Den akutte skade giver typisk hævelse og evt. misfarvning samt ømhed. Hvis den akutte skade ikke bliver korrekt behandlet og genoptrænet vil den kunne udvikle sig til en kronisk tilstand. Yderligere kan kroniske tilstande opstå ved en konstant længerevarende overbelastning, så vævet bliver irriteret, smertefuldt og ømt. En typisk overbelastningsskade bliver provokeret ved aktivitet og lindret ved hvile.

Kiropraktoren kan hjælpe med både forebyggelse, diagnose, behandling, genoptræning og generelt med at sikre optimal bevægelighed og funktion.

Vi finder den rette diagnose

For at stille den korrekte diagnose kræver det en grundig undersøgelse af alle kroppens muskler, led og sener, samt ultralydsscanning eller røntgen.


Behandling af sportsskade

Når kiropraktoren har stillet en specifik diagnose på problemet vil behandlingen typisk omfatte chokbølgeterapi, akupunktur, manipulation, bløddelsterapi, øvelser, smertestillende medicin og i visse tilfælde en blokade/operation via en speciallæge.

En kiropraktor er uddannet og har kompetencerne til at undersøge, vurdere og håndtere alle problemstillinger i bevægeapparatet, og dermed selvfølgelig også problemer, som opstår i forbindelse med sport og andre aktiviteter.

Ofte vil det være fordelagtigt at supplere kiropraktisk behandling med fysioterapi,
massage og akupunktur.

De typiske skader omfatter bl.a:

  • Achillessenebetændelse
  • hælspore
  • Forstuvninger i anklerne
  • Lyskeskader
  • Forfodssmerter / nedfald
  • Springer- og løberknæ
  • Korsbåndsskade i knæet
  • Ledbåndsskade i knæet
  • Meniskskader i knæet
  • Slid på knæskallens bagside
  • Hofte/bækkensmerter
  • Seneskedebetændelse i håndleddene
  • Tennis- og golfalbuer
  • Skulderproblemer

Behandling af musearm ved kiropraktor

Oplever du smerter i skulder eller albue og mistænker du at det kan skyldes dit arbejde med mus og tastatur? Så kom ned til Stenløse Kiropraktik og få hjælp til at slippe af med smerterne. Vi er specialister i behandling af musearm.

Diagnose og symptomer på musearm

Musearm er hverken en egentlig sygdom eller diagnose, men en samlet betegnelse for flere tilstande. Disse tilstande skyldes et langvarigt statisk arbejde, ofte “bare” arbejde med mus og tastatur. De forskellige tilstande er;

  • Betændelse i sener
  • Betændelse i slimsække
  • Muskelspændinger
  • Afklemning af nerver

Disse tilstande fremkalder symptomer som smerter i arme, håndled, albuer, skuldre, nakke og hovedpine. Derudover kan man få symptomer som problemer med at åbne og lukke hånden, træthed/sovende fornemmelse i hånd og underarm, kolde/ømme hænder og led.

Symptomerne udvikles og forværres over længere tid. I begyndelsen med enkelte, kortvarige episoder – ofte sidst på dagen. Til længere og vedvarende daglige symptomer. Hvis man ikke reagerer fra start, forøges risikoen for varige skader.

Behandling af musearm

Den bedste måde at få bugt på en musearm, er selvfølgelig at stoppe alt skadelig aktivitet for en tid, da aflastning hurtigt vil forbedre tilstanden. Ud over aflastning kan man have stor gavn af manuelle kiropraktiske behandlingsteknikker af muskler, sener og led i nakke, skulder, arm og hånd. Behandlingen retter sig hovedsageligt mod den lokale betændelsestilstand i de muskler, sener, ledbånd og led der er overbelastet. Men behandlingen retter sig også efter mod at fjerne de underliggende funktionsforstyrrelser i arm, skulder, nakke og ryg.

Man kan også med fordel træne en musearm, men forkerte øvelser vil bare forværre tilstanden. En fysioterapeut kan give dig de rigtige forebyggende øvelser. Massage er kan også afhjælpe spændinger og dermed smerter.
Og så skal du selvfølgelig se på ergonomien på kontoret; Rigtig indstilling af stol, bordet i den rigtige højde, og mus og tastatur i den rigtige placering. Husk også at skifte arbejdsstilling nogle gange iløbet af dagen.

Kiropraktor behandling af iskiasnerve i klemme

Har du fået din iskiasner i klemme kan det være en smertefuld omgang. Smerter fra iskiasnerven viser sig som smerter i benene, tærene og fødderne. Iskias er den største nerve i kroppen. Den starter i lænden og går hele vejen ned til tæerne. Der kan være forskellige årsager til smerter fra iskias, hvorfor alle patienter skal behandles forskelligt.

Hos Stenløse Kiropraktik har vi altid korte ventetider, så patienter med akut opståede smerter har mulighed for at komme hurtigt til.

Effektiv behandling af iskias i Stenløse

Når du har booket en tid, vil vi allerførst fastslå årsagen til smerterne. Så kan vi planlægge et behandlingsforløb når vi kender årsagen til at din iskiasnerve sidder i klemme.

Derefter vil behandlingen af din iskias gå i gang med henblik på at du bliver smertefri. Der findes også smertelindre øvelser som kan være effektive for dig.

 
Ring og book en tid

Du er velkommen til at ringe direkte til os til behandling af din iskias. Du kan fange os på telefonnummer 47 17 28 66. Hvis du ønsker mere information om behandlingen er du også velkommen til at ringe til os.

Vidste du at du kan få tilskud til kiropraktor? Så klik her og læs mere om tilskud og priser her.

Behandling af ledsmerter og muskelsmerter i Egedal

Oplever du ledsmerter og/eller muskelsmerter i dele af kroppen? Så kan Stenløse Kiropraktik hjælpe dig med at slippe af med smerterne og forebygge nye smerter.

Vores veluddannede kiropraktorer og massør har stor erfaring på området, og tilbyder dig effektiv behandling af både ledsmerter og muskelsmerter.

Læs mere om behandlingerne herunder eller ring til os på telefon 47 17 28 66 for at høre mere om behandlingerne eller booke en tid til en konsultation om dine ledsmerter eller muskelsmerter.

Behandlingsmetoder ved ledsmerter

Ved ledsmerter benyttes som udgangspunkt teknikkerne “manipulation” og “mobilisering”.

Manipulation:

Udført korrekt er det en meget skånsom, smertefri, præcis og effektiv behandling. Behandlingsteknikken er karakteriseret ved, at med en lille og hurtig bevægelse genopretter normal ledfunktion. Behandlingen har foruden den ledfrigørende virkning en afslappende effekt på muskulaturen i området.

Mobilisering:

Som ved manipulation søges ledbevægeligheden genoprettet, men gennem langsomme stræklignende bevægelser. Teknikken kan involvere patientens eget aktive pres med musklerne.

Muskelsmerter behandles med effektive teknikker

Muskelsmerter behandler vi bl.a. med at massere triggerpunkter, stræktekniker og tværfibermassage.

Triggerpunkter (“myoser”):
Med specifik fingerkompression eller en akupunkturnål kan de knudelignende muskelinfiltrationer løsnes.

MET (Muskel Energi Teknik):
Samlet betegnelse for forskellige aktive strækteknikker.

Tværfibermassage:
Teknik hvor dybe repeterende massagebevægelser på tværs af bindevæv kan bryde arvævsbindinger og kroniske betændelsestilstande i sener og ledbånd.

Massage:
Dybdegående fysiurgisk bløddelsbehandling af muskulaturen. Kan bruges ved almindelige muskelspændinger (myoser), sportsskader, hold i ryggen, velvære samt stress, depression og rastløshed.

Behandling af rygsmerter – f.eks. ved hold i ryggen

Oplever du rygsmerter eller har du fået et akut hold i ryggen? Så kan Stenløse Kiropraktik afhjælpe rygsmerterne med en effektiv behandling. Rygsmerter – og hold i ryggen i særdeleshed – kan både opstå akut eller over en længere periode, hvis du benytter en forkert arbejdsstilling i det daglige.

Langt de fleste vil dog sige at et hold i ryggen opstår ved “en forkert bevægelse”. Netop fordi mange smerter i muskler og led opstår akut, bestræber vi os på at have ledige akuttider til patienter med akutte rygsmerter.

Behandling af hold i ryggen på klinikken

Når vi behandler hold i ryggen indleder vi med en samtale og en grundig undersøgelse af din ryg, så vi kan lokalisere smerterne. Derefter finder vi den optimale behandling af dit hold i ryggen. Det kan f.eks. indebære:

  • Behandling af ledene med tryk og stræk
  • Massage til muskler og sener
  • Bløddelsbehandling som løsner musklerne
  • Rådgivning om hvordan du plejer dine
  • rygsmerter i hverdagen
  • Isbehandling mod hævelse og smertelindring


Oplever du én gang at få hold i ryggen, er det en god idé at forebygge, så det ikke sker igen. Derfor er det en god idé med regelmæssige øvelser, som opbygger muskler og holder din ryg i form.

Book en tid til behandling af rygsmerter

Har du ondt i ryggen og ønsker en effektiv behandling? Så er du meget velkommen til at ringe på telefon 47 17 28 66 for at booke en tid hos os. Vi har mange patienter fra Stenløse, Ølstykke og resten af Egedal – men vi har plads til flere.

Vi ser frem til at hjælpe dig med at slippe af med rygsmerterne.

Kiropraktor behandling af hold i nakken og nakkesmerter

Har du fået akutte nakkesmerter – oftest kendt som hold i nakken? Stenløse Kiropraktik tilbyder effektiv og grundig behandling af nakkesmerter. Nakkesmerter kan bl.a. skyldes en forkert bevægelse som giver hold i nakken eller et piskesmæld, som opstår som følge af et riv/ryk i nakken. Vores fysioterapeut og 3 kiropraktorer står klar til at tage i mod dig, og hjælper dig af med dine nakkesmerter.

Ved hold i nakken oplever man typisk stivhed i nakken og begrænset bevægelighed i nakken. Smerterne vil i de fleste tilfælde aftage i løbet af et par dage, men sker det ikke vil det være en god idé at besøge en kiropraktor.

Slip af med hold i nakken gennem effektiv behandling

Der findes flere forskellige teknikker til at behandle nakkesmerter:

Bløddelsbehandling af musklerne i nakken
Massage af muskler og sener
Manipulation af dine leds bevægelighed
Rådgivning og øvelser som du kan benytte i hverdagen
Isbehandling mod hævelse og smertelindring

Du får naturligvis kyndig rådgivning i forbindelse med behandlingen, så du ved hvad der gøres og hvorfor det gøres. Vi er eksperter i behandling af nakkesmerter og hold i nakken.

Oplever du at hold i nakken flere gange på et år, er det formentlig en god idé at besøge en kiropraktor, da der kan være behov for øvelser og nye vaner i hverdagen.

Book tid til behandling af akutopståede nakkesmerter

Vil du have book en tid til konsultation og behandling af hold i nakken eller generelle nakkesmerter, kan du ringe til Stenløse Kiropraktik på telefon 47 17 28 66. Vi har patienter fra Stenløse, Ølstykke og resten af Egedal, og vi har også plads til dig.

Behandling med akupunktur hos Stenløse Kiropraktik i Egedal

Her i klinikken tilbyder vi også behandlinger med akupunktur. Vi benytter den evidensbaserede model dry-needling som bl.a. læger benytter. Vi benytter dry-needling til smertelindring, behandling af tennis- og golfalbuer, kæbespændninger og lignende.

Det kan være effektivt at kombinere kiropraktiske behandlinger med dry-needling da man arbejde med både led og muskler.

Akupunktur mod stress og smerter

Akupunktur kan både afhjælpe symptomer på stress og virke smertelindrende. Her på klinikken bruger vores massør bl.a. disse 2 behandlingsformer:

NADA (National Acupuncture Detoxification Association)
Akupunktur i ørerne som bruges mod angst, stress, afhængighed (rygning, sød tand osv ), anspændthed og fysisk/psykisk uro.

TCM øreakupunktur (Traditionel Chinese Medicine)
Akupunktur i ørerne. En form for mikrokosmos-akupunktur, hvor et lille afgrænset område på kroppen bruges diagnostisk og terapeutisk som en slags projektion af hele organismen. Kan ex bruges mod led- og muskelsmerter.

Kontakt os og book en tid til akupunktur

Ønsker du at høre mere mere om akupunktur, og om det kan hjælpe dig? Så er du velkommen til at ringe til os på 47 17 28 66 og book tid til en konsultation.

Har du spørgsmål til behandlingen eller priserne hører vi også gerne fra dig.

Martin Brænder
Kiropraktor
Lisbeth Høj
Kiropraktor
Karsten Krogh
Massageterapeut

Book en tid på vores klinik i dag

Hos Stenløse Kiropraktik har vi altid akutte tider så vi kan behandle nyopståede smerter. Ønsker du at bestille en tid til en konsultation/behandling, er du velkommen til at ringe til os på telefon 47 17 28 66. Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores kiropraktiske klinik.

Cookie information

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs evt. vores cookies- og privatlivspolitik for yderligere information > ​